bailine har 40 år på bagen
Bailine fejrede 40 års jubilæum i 2008. Det var nordmanden Kurt Bai, der fik ideen til bailine systemet, hjemme i Tønsberg, Norge.
Kurt Bai var inspireret af eksisterende systemer med elektronisk muskelstimulering, som var blevet udviklet i forbindelse med bl.a. NASAs rumprogrammer og olympiske vægtløftere fra Rusland.
Målet var at udvikle et system, som skulle gøre det muligt at tabe sig uden at overanstrenge sig. Og dermed var kimen lagt, til det bailine som vi i dag finder i en lang række lande så som Tyskland, Holland, Spanien og ikke mindst de skandinaviske lande Norge, Sverige og Danmark.
Kurt Bai skabte bailine for at give alle kvinder mulighed for at komme i form uanset alder og mobilitet. Tanken bag bailine er, at alle kvinder har et ønske om at være sunde og skønne, men ikke alle har modet eller kræfterne til at springe i svømmedragten eller fitnesstøjet. Bailine er alternativet for de kvinder, der vil gøre noget for deres sundhed, men på en mere skånsom måde.
Igennem 40 år har bailine udviklet sig til i dag at være et holistisk system, hvor alle elementer omkring motion, kost og motivation er i spil. En bailine behandling er en figuranalyse, en kostplan, gode ideer og råd til hverdagen, samt konstant opbakning og støtte fra bailines terapeuter i forhold til et positivt selvbillede.
I Danmark har terapeuterne ofte selv gået hos bailine. De har taget uddannelse i brugen af bailines systemer. De har fået undervisning i kost og nogle har været igennem coaching forløb, som giver dem de allerbedste forudsætninger for at hjælpe deres kunder. At alle ejerne selv har fået behandlinger, fortæller hvor effektiv bailine er: Man behøver ikke at tro på bailine - det virker alligevel.
Bailine i Danmark
Bailine åbnede den første klinik i Danmark i 1996. Den åbnede i Randers, hvor Lisbeth Heidum stod klar til at tage imod de første danske kunder.
Lisbeth Heidum havde igennem en norsk veninde hørt om bailine, og hun blev så fascineret, at hun besluttede at forsøge sig med konceptet i Danmark. Ideen var så god, at bailine i 2010 har ca. 60 klinikker fordelt over hele Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Lisbeth Heidum sidder i dag på bailines hovedkvarter i Danmark, hvor hun står for træning og uddannelse af terapeuterne til samtlige klinikker i Danmark.
Bailine behandling
bailine er en blanding af wellness og fittness. Det allerførste besøg hos bailine er en gratis prøvetime, hvor der bliver lavet en gennemgående analyse af kundens behov i forhold til problemområder, kost og motivation. Alle behandlinger foregår i private kabiner, hvor man kan være sig selv, og man kun bliver "forstyrret" i forbindelse med påsætning og fjernelse af puder "pads". En behandling varer ca. 30 minutter med stimulering af muskler og afslapning for hovedet.
bailine er skabt i forhold til kvinders anatomi, og arbejder udelukkende med kvinders sundhed og helbred.



