|
Kostdebatten i Danmark har været livlig i de seneste år, og mange har fået øjnene op for betydningen af en sundere kost for at forebygge og behandle sygdom og øge velværet. Samtidig føler mange sig forvirret fordi der findes betydelige forskelle mellem, hvad forskellige fagfolk mener er sundt eller usundt.
Alle slankemetoder der findes har ofte et guldkorn af visdom, som passer til den enkelte. Hver gang du hører om et nyt kostsystem, som kommer med mængder af information, regler og opskrifter er alt du behøver at spørge om:” Hvor findes et guldkorn af visdom for mig?” Hvilke enkle kostråd kan jeg koge dette system ned til?”
Atkins:
Hvis du spiser for mange kulhydrater og for lidt protein og fedt, er det på tide at gøre det omvendte. Du skal inkludere mere fedt, flere proteiner og reducere mængden af kulhydrater. Hvis du følger introduktionsfasen (strengt begrænset indtag af kulhydrater) i en uge eller to, kommer du i ketose. Dette er en tilstand, som kan måles med keteosticks, og du vil være i stand til at tabe nogle kilo uden at sulte.
Lindbergdiæten:
Reducer mængden af fødevarer med højt GI (glykæmisk index) og øg mængden af madvarer med lavt GI.
GI findes kun i madvarer, som indeholder kulhydrater, så det står dig frit for at spise mere kød, fugl og fisk.
At sukker og stivelse øger blodsukkeret er ubestrideligt, ligeså ubestrideligt som at protein, fedt og fibre ikke øger blodsukkeret. Hvis man erkender, at det er ønskeligt at undgå højt blodsukker, hvad bør man så spise mindre af? Mindre sukker, men også mindre brød. Kartofler, ris og pasta giver mindre blodsukkerbelastning, og kræver mindre insulin. Så bliver der også mere plads til f.eks. grøntsager og bælgfrugter.
Zonediæten:
Hvis du har en dårlig fordeling af hovednæringskilderne, det vil sige protein, fedt og kulhydrater, prøv en balanceret tilgang. For eksempel 40% kulhydrater, 30% fedt og 30% protein.
Stenalderdiæten:
At spise mere, i tråd med det vore forfædre gjorde i stenalderen, er klogt, fordi menneskets gener er næsten de samme nu som dengang. Spis frugt, grøntsager, nødder, frø og fisk, og vær ikke bange for det sunde fedt og protein i form af fisk og skaldyr.
Vegetardiæten:
En helt vegetarisk kost indebærer, at man udelader alle animalske produkter som kød, fisk og fugl fra menuen. Vegetariske madvarer inkluderer kornprodukter, grøntsager, bælgfrugter, frugt, bær og nødder
|
Makrobiodiæten:
Hvis du føler dig i ubalance, spis madvarer, som gør, at kroppens energistrømme (yin og yang) er i balance. Nogle madvarer fremmer yin og andre yang og kostens sammensætning baseres på i hvor høj grad, man er i balance. De, der er domineret af yin modvirker dette ved at spise mere ”yang-mad” og omvendt. I den makrobiotiske kostcirkel består omkring halvdelen af maden af kornprodukter. Korn (hvede, rug, naturris, havre, hirse og boghvede) spises ofte i hel, kogt form. Eksempel på mad, som er lavet af groft mel er spaghetti og makaroni. Resten af maden består af grøntsager, frugt, bær og små mængder fisk, desuden bruges mange havplanter (tang).
Pulverdiæten:
I løbet af de sidste 10 - 20 år er det blevet meget alminde-ligt at spise slankepulver. Disse pulvere inde-holder meget lidt energi (normalt 400 - 700 kcal), men der er tilsat de fleste vitaminer og mineraler for at dække det daglige behov for livsvigtige næringsstoffer. Pulveret er tilsat smag og skal blandes op med vand eller skummetmælk. De kan altså bruges som erstatning for fuldkost i mange uger. Hvis man kun indtager 500 kcal pr. dag vil man kunne gå mere end 1 kilo ned i vægt om ugen.
Et problem med så lavt et energiindtag er, at kroppen vil forbruge en del af egne proteiner som findes i væv, fordi der kommer så lidt fra maden. Dermed kan man miste meget af sit muskelprotein, og det er en uheldig bivirkning af slankningen. De fleste er optaget af at slippe for overflødigt fedtæv og ikke muskelvæv.
Blodtypediæten:
Generne afgør hvilken type mad, der virker bedst på vores krop, så tag generne og familiehistorien i betragtning, når du afgør hvad du skal spise. Der er fire blodtyper: O, A, B og AB. Blodtyperne er et af mange særtræk, som varierer fra menneske til menneske, akkurat som hår og øjenfarve. Den kan fortælle næsten lige så meget om os som fingeraftryk og DNA-analyser.
Dr. Peter J. D´adamo giver en rationel, biokemisk forklaring på, hvorfor en madvare, som virker som medicin på nogen, kan forårsage helbredsproblemer for andre. Flere, som har forsøgt at spise efter deres blodtype, har til dels oplevet betydelige vægttab og en bedre sundhedstilstand.
bailinediæten:
bailine ser kost som en farveskala af potentielle kostplaner. Du kan vælge mellem rød, gul, grøn eller blå
kost. Der er mange forskellige former for kost, der virker. For at benytte farveskalaen skal man tage hensyn til vigtige faktorer som højt eller lavt stofskifte, alder, helbredstilstand, hvordan man arbejder, hvilken årstid, hvor man bor (geografisk), hvordan man tænker, og hvad man tror på. Alle disse faktorer påvirker den kost, som er rigtig for den enkelte i øjeblikket.
|
