Lillians Dagbog (2009)

Jeg hedder Lillian Stahlhut og ved en helsemesse i Kongreshuset, Århus, blev jeg for første gang introduceret for bailine og mulighederne ved behandling udover almindelig kropspleje.
 
Jeg har i ca. 3,5 år haft Parkinson med indre sitren, langsomhed, søvnløshed, stivhed og muskelsmerter specielt om morgenen. Smerterne har i længere perioder været værst i venstre knæ og ryg/lænd.
 
Jeg har aftalt med Anette Frandsen, bailine Skanderborg, at deltage i et forsøg.
Formål: Kan bailine hjælpe/have positiv virkning på Parkinson patienter?
Min opgave: at rapportere om forløbet.
 
 
------------------------
 
Tirsdag, den 17. marts
 
Jeg har lidt sommerfugle i maven - hvad er jeg mon gået med til? Jeg er blevet målt, vejet mm. og på briksen kan jeg lytte til musik, mens jeg via elektroniske ledninger/simulator får lettere massage på krop/ben. Lidt ubehageligt og underligt med de forskellige vibrationer på kroppen - specielt mavemusklerne, men jeg vænner mig til det.
 
Efter behandlingen føler jeg mig godt tilpas og dejlig varm i hele kroppen og ca. 5 timer efter føles det stadigvæk godt (som når man kommer ind i varmen efter en lang ski- eller travetur. Spændende om det også hjælper på de daglige smerter og stivhed i muskler?).
 
Onsdag, den 18. marts 
 
Sov nogenlunde i nat. Havde stadigvæk stivhed og ondt i venstre knæ i morges. Har ikke haft rygsmerter hele dagen, hvilket er noget nyt, så måske...!
 
Torsdag, den 19. marts 
 
(Morgen) Har haft lidt smerter og stivhed i ryg/knæ i nat, og da jeg stod op i morges. Sover sjældent mere end 5 timer på grund af dette samt på grund af indre uro/rastløshed, der forsvinder når jeg er i gang med med/optaget af et projekt eks. maleri. Har fået behandling nr. 2 - en god oplevelse, nu ved jeg jo hvad det hele går ud på. Behandlingen har ikke helt samme effekt som 1. gang med hensyn til varme i kroppen, veltilpashed mm.
 
 Fredag, den 20. marts
 
Igen lidt ondt i knæet - ryggen er der ikke specielle vanskeligheder med. Uheldigvis faldt jeg på cyklen på vej hjem fra indkøb med 3 poser i hånden. Har fået en hævet ankel og blå mærker, hævelser og blodansamlinger flere steder. Det gik ikke ud over ryggen. En dårlig nat/morgen med smerter overalt.
 
Lørdag, den 21. marts
 
Smerter i ryg/knæ, specielt om natten/morgenen. Hævelser og væskeansamlinger i højre fod forværret. Jeg glemmer helt venstre ben, ryggen og de andre Parkinson skavanker.....der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hm!!  
 
Tirsdag, den 24. marts  
 
3. behandling. Jeg humper langsomt hen til bailine på min efterhånden meget hævede fod, og efter en halv times skånsom behandling og med en dejlig varme i kroppen kan jeg faktisk gå derfra uden smerter. Venstre fod og ryg tænker jeg stadig ikke så meget på nu, hvor den forslåede krop og højre ben gør mere ondt. Desværre varer glæden kort og der går så flere dage, hvor alt bliver overbelastet ved dårlig gang/holdning på grund af smerter.
 
Et lægebesøg resulterer i, at jeg har fået et ankelbind og skal holde foden i ro. Lægen mener ikke, at noget er brækket.
 
Torsdag, den 26. marts
 
4. behandling. Ja, så gælder det igen om at komme på den høje briks i håb om et par lindrende stunder efter behandlingen. Jeg får et skånsomt program , lytter til herlig, beroligende musik og slapper af efter en søvnløs nat. Smerterne forsvinder delvist, og jeg har det faktisk godt resten af formiddagen.
 
Tirsdag, den 31. marts
 
5. behandling. Det eneste jeg nu har i hovedet er mit meget hævede ben, som efter 12 dage er blevet dårligere. Det hjælper lidt med behandlingen, men efter Anettes opfordring går jeg igen til lægen. På Kommunehospitalet, kan de på røntgenbilledet se, at der er brækket en flig af en knogle ved fodleddet - jeg har fået beskytter/stativ på helt op til knæet og så skal jeg forholde mig i ro i 3 uger gældende fra 1. april. Surt, men det støtter og hjælper.
 
----------------------------------------   
      
Tirsdag, den 28. april og torsdag, den 30. april
 
Efter ca. 4 ugers pause, på grund af styrt med cykel er jeg igen startet hos bailine. Jeg prøver et nyt program, som faktisk virker meget behageligt. Tilsyneladende var jeg lidt følelsesløs i højre ben - det, der blev mest medtaget ved cykelstyrtet (lille knoglebrud).
 
Da jeg går fra bailine, har jeg det bare godt. Ikke ondt nogen steder, og jeg kan gå let og ubesværet - herligt. Selv hænderne er varme, antagelig på grund af øget blodcirkulation via elektroimpulserne. (normalt har jeg oftest iskolde hænder).
 
Rygsmerterne vender dog tilbage senere på dagen, men i mildere grad....grundet lettere havearbejde.
 
Fredag deltager jeg i de almindelige gymnastiktimer og lørdag er vi et vend i Sønderjylland. Jeg har muskelkrampe og stivhed efter gymnastikken og den lange bilkørsel.
 
 
UGE 19 (4 -10 maj)
 
En god uge med forholdsvis få smerter. Passer jeg på ryggen, hjælper det meget. Det har været en lidt hård uge med børnepasning, familiefest i Sønderjylland - men med hensyn til min Parkinson, er alt gået fint.
 
Efter mine behandlinger med nyt program mandag og onsdag har jeg følt mig vældig godt tilpas og giver absolut bailine en stor del af æren for, at ugen er gået så godt.
 
Som Parkinsonpatient må jeg sige, at bailine kan mere end at få dellerne på plads. Der kommer gang i blodomløbet, jeg får mere energi og mod på nye udfordringer. Musklerne, som jo kan være ret så stive og træge, bliver bearbejdet, så især bentøjet og gangen bliver betydelig bedre. Jeg kan kun anbefale en gratis prøvetime og en snak om mulighederne.
 
Jeg har nydt at komme i klinikken, lytte til god, afslappende musik, for senere at kunne vandre ud på gaden betydeligt lettere til bens, end da jeg kom.
 
Det hele virker nok ikke på lang sigt, men det er så aboslut et forsøg værd, og personligt har jeg haft det rigtig godt undervejs.
 
En ekstra bonus er et naturligt vægttab ved flere behandlinger, samt at jeg i fred og ro kan ligge og lytte til gode råd om kost og ernæring, hvilket også er af stor betydning for Parkinsonpatienter.   
 
2. juni   
 
Som Parkinsonpatient har jeg en indre dirren og uro i kroppen, der bl.a. bevirker, at det er svært at holde mig i ro i længere tid.
 
Desuden har jeg problemer med søvnløshed (sover ofte kun 4-5 timer), dårligt blodomløb, efterhånden dårligere motorik og gang samt stivhed - muskel og rygsmerter.
 
Jeg har efterhånden fået en del behandlinger hos bailine i Skanderborg. Det er et forsøg for at finde ud af om behandlingerne kan have gavnlig effekt. Den øgede kropsaktivitet sker ved hjælp af elektroimpulser, som påvirker muskulatur og nervesystem. Iflg. brochuren kan bailine også have gavnlig virkning på gigt slidte led, stress og dårlig ryg- altsammen noget som Parkinsonpatienter kunne nyde godt af.
 
Tænk hvis hjernecellerne kan påvirkes, så vi kan bibeholde førlighed og tab af hjerneceller i længere tid! Det vil være helt fantastisk og epokegørende!!.
 
Personligt har jeg haft meget glæde af at komme hos Anette (Skanderborg). Jeg har nydt at ligge på briksen og høre musik, mens 'teknikken' sørger for forskellig massage de rigtige steder. Jeg går derfra lettere til bens og i bedre humør. 
 
Jeg har i den senere tid haft betydeligt svagere rygsmerter. Jeg mener også, at bailine har være medvirkende til at få mere gang i min blodcirkulation, og det har haft en positiv virkning på mine hævede fødder og almindelig stivhed. Jeg har alt ialt fået en bedre livskvalitet, og jeg anbefaler bailine metoden. 
 
18. juni
 
Min ene storetå har jeg ikke kunnet bøje i flere måneder, men efter behandlinger med fokus på fødderne, kan alle tæer nu bøjes normalt - ret fantastisk. Målinger har vist, at jeg har fået mere muskelstyrke og når jeg går fra behandlingerne har jeg det godt, går mere sikkert på fødderne og har ikke de store rygsmerter... herligt... og hvor ønsker jeg dog, at virkningen kan vare ved, og at de elektroniske impulser og bedre blodomløb også kan påvirke hjernecellerne, der jo langsomt går tabt.  
 
19. juni
 
Jeg har nu været igennem en række behandlinger og resultatet er mærkbart. Jeg kan nu strække/bøje alle mine tæer, hvilket jeg ikke har kunnet i flere måneder (gigt/Parkinson?)
 
Jeg har ligefrem kunnet mærke, at behandlingen sætter gang i blodcikulation/kredsløb, og hævelse og væske i ben/fødder er nu forsvundet.
 
Prøver har vist, at muskelmasse og væv er forstærket, hvilket har positiv effekt på motorikken. Psykisk har behandlingerne virket afstressende, da jeg får en pause i hverdagen, hvor jeg kan lytte til musik, mens kroppen bliver arbejdet igennem.
 
Jeg har stadigvæk rygsmerter ved forkerte bevægelser, men ikke så længe og voldsomme som før.   
 
Lillian Stahlhut
Parkinsonramt    
Lillian Stahlhut_beskaret.jpg