Hanne: Jeg har ikke tid til at være invalid !

Jeg besluttede, at hvis bailine ikke var helt ulidelig, så ville jeg købe 20 gange. Jeg er vant til, at tingene ikke sker sådan lige, så jeg har opbygget en vis tålmodighed. Jeg møder op og får en lige så hjertevarm velkomst, som jeg fornemmede i telefonen. Jeg bliver vejet, målt og får gode anvisninger. Alle elektroderne bliver påsat og startet…  WOW  meget speciel følelse, behagelig musik i ørerne, og en der fortæller om Bailine og inden længe føles det SÅ skønt at få arbejdet musklerne igennem, de ømme og stivnede muskler.

Jeg glemmer aldrig denne første time….. jeg gik ned af trapperne og ud på gaden, og jeg følte mig som et helt nyt menneske; jeg tog hele turen ned gennem strøget - FANTASTISK jeg havde ikke en smerte i hele kroppen… men da jeg kom hjem, var jeg bare så træt. Hele eftermiddagen lavede jeg ikke andet end at sove og gå på toilet. Den aften gik jeg i seng uden at tage smertestillende medicin.

Hanne Thuesen hos bailine.

De første 36 år af mit liv har jeg levet i overhalingsbanen, som selvstændig med 2 forretninger, 6 børn og et stort hus. 
Pludselig en dag vågner jeg med influenza smerter og efter 4 uger uden ændring går jeg til lægen, som konstaterer, at det kunne være bækkenløsning. En større udredning går i gang og ender op med, at en reumatolog fortæller mig, at jeg ikke kommer op af den kørestol, som jeg et halvt år tidligere er endt i. Katastrofe … små børn , egen forretninger og invalid.

Jeg tager hjem og tuder et døgns tid, heldigvis er jeg af natur meget positiv og stædig. Jeg beslutter jeg at bede min læge om en henvisning til Gigthospitalet i Gråsten. Der kommer jeg ned i maj måned 1996. Jeg får konstateret, at jeg er meget hybermobil, min rygsøjle tegner et flot "S" som den skal, bare på den forkerte led, og mit bækken er meget løst og hvert skridt føles som at sidde på en kniv. Jeg bliver medicineret med gigtmedicin, får behandlinger.

Efter 6 uger  kommer jeg hjem uden kørestol, hvilken sejr. Jeg fortsætter med træning, fysioterapi og medicin, som giver maveproblemer. Til sidst må jeg bøje mig og få pension.
Siden alt dette har jeg været `fast inventar` hos diverse Fysioterapeuter 1-2 gange om ugen.

I 2001 og 2003 blev jeg påkørt bagfra i bil, sidste gang så kraftigt, at bilen "knækker" og sædet, jeg sad i, blev revet itu. 2006 får jeg konstateret 2 delvis sammensunkne diskosskiver, spinalstenost og slidgigt i lænden. Jeg bliver indstillet til rygoperation. I 2008 bliver jeg bevilliget ophold, denne gang på Center for Sundhed og Træning i Højbjerg. Her får jeg ny medicin, nye trænings principper og det går rigtig godt. Jeg kommer dog hjem med rollator og flere piller, men jeg har besluttet at jeg ikke vil opereres i ryggen.

I december 2009 ender jeg akut på hjerteafdelingen 3 gange, heldigvis ser årerne fine ud, men jeg har hjerterytmeforstyrrelser, mere medicin!  

Maj 2010 …. Ny bolig, det er hårdt at flytte, med så mange skavanker, og det koster en minisken skade. Jeg bliver opereret i efteråret 2010, men benet kan ikke rigtig få hvile. Til sidst kan jeg ikke gå ud, og jeg kravler på alle fire op ad trappen. Jeg kontakter kommunen, og i løbet af 14 dage er jeg bevilliget en elscooter, for med alle de diagnoser må man sige, det er varigt.

 
Jeg tar en beslutning, som jeg indvier mine venner i; fra den 1.1.2011 vil jeg ændre min levevis, og jeg vil inden den 1.12.2011 veje 65 kg - minimere mit medicinforbrug og have det bedre fysisk. Hm…. Hvordan skal jeg så gribe det an. Valget faldt på Vægtkonsulenterne.

Det gik rigtig godt efter 4 uger, havde jeg tabt 3 kg, dog havde jeg den første uge ligget og rystet af sukkerabstinenser , en rigtig øjenåbner, men det bedste var, at jeg havde fået meget mere energi og ville gerne have mere bevægelse ind i mit liv, det var straks sværere. 

Men træningen giver problemer. Hver gang jeg begynder at træne hopper knoglerne af led, og piskesmældet giver store problemer og mange smerter. Så kom jeg til at tænke på min svigersøn, der er  fodboldspiller, han havde fået en knæoperation og havde i den forbindelse fået et apparat med hjem. 

Det var elektroder der skulle stimulere musklerne så de bibeholdt deres styrke uden at belaste knæet. Deraf kom jeg til at tænke på bailine; havde jeg ikke et eller andet sted læst om, at det var det, de tilbød… ind og google og jo, det lød som noget jeg VILLE prøve. 

Jeg ringer og bestiller en prøvetime og får en snak med Jette, den dejlige, varme kvinde stråler igennem telefonen. Jeg giver det en chance med 20 behandlinger, for jeg er  vant til, at tingene ikke sker sådan lige med det samme.

Jeg møder op og får en lige så hjertevarm velkomst, som jeg fornemmede i telefonen. Jeg bliver vejet, målt og får gode anvisninger. Alle elektroderne bliver påsat og startet… WOW meget speciel følelse, behagelig musik i ørerne, og en der fortæller om bailine. Inden længe føles det SÅ skønt at få arbejdet musklerne igennem, de ømme og stivnede muskler.

Jeg glemmer aldrig denne første time….. jeg gik ned af trapperne og ud på gaden og følte mig som et helt nyt menneske. Jeg tog hele turen ned gennem strøget - FANTASTISK jeg havde ikke en smerte i hele kroppen… men da jeg kom hjem var jeg bare så træt, hele eftermiddagen lavede jeg ikke andet end at sove og gå på toilet. Den aften gik jeg i seng uden at tage smertestillende medicin.

 
Der er nu gået 4 mdr. Jeg går hos bailine 1-2 gange om ugen. Den eneste medicin, jeg tager nu, er den halve dosis hjertemedicin, ingen smertestillende, og så har jeg sagt farvel til min fysioterapeut og går 5 km næsten hver dag.  Den 4. januar 2011 sagde vægten   91,5 kg hos vægtkonsulenterne. Den 9.juni 2011 sagde vægten 76,4 kg, da Jette vejede, og der er forsvundet 79 cm, og hvor er det skønt at kan gå en tur.

Hanne Thuesen hos bailine.