Bentes Forvandling |
|
|
Jeg fik konstateret slidgigt i nakke og lænd i 2004, og da jeg ikke kunne sidde ned ret længe ad gangen på grund af gigt og smerter i piriformis-muskelen, kunne jeg ikke længere cykle på arbejde, og jeg kunne heller ikke gå så hurtigt. Jeg blev sygemeldt og holdt endeligt op med at arbejde i 2006. I løbet af 2009 har jeg fået det bedre - kan nu holde ud at sidde ned lidt længere; men den manglende motion gjorde, at jeg trods sommerens havearbejde og vinterens gymnastik bare blev større og større og til sidst var jeg bare så træt af mig selv og min vægt, at der måtte gøres noget. Jeg havde på et par messer hørt om bailine, og i januar 2010 besluttede jeg mig for en prøvebehandling. Uha!!! – Jeg blev målt og vejet, og alle deller blev analyseret. Efter prøvebehandlingen skulle jeg lige overveje, om det var noget for mig, og om behandlingen evt. ville skade min nakke og ryg, men terapeuten forsikrede, at det ville den ikke – jeg kunne måske endda ”risikere”, at det blev bedre! Efter 2 uger, 5 behandlinger og en meget kulhydratfattig kost havde jeg tabt 1,9 kg, og der var blevet ca. 30 cm mindre af mig. Det bedste er næsten, at jeg nu har mere tempo på, når jeg går tur, og jeg halter ikke mere – dog kniber det stadig med tempoet, når det er ture, der varer mere end en times tid. ---------- Der er nu gået 6 uger og jeg har fået 14 behandlinger og der bliver stadig mindre af mig - jeg kan passe cowboybukser, der har hængt i skabet nogle år, og jeg har fået mere talje – dejligt!! Resultatet efter sidste måling: 81 cm og 6 kg tyndere. Kosten er et kapitel for sig - Lisbet (min terapeut) anbefalede kulhydratfattig kost – d.v.s. helst ingen kartofler, ris, pasta, frugt, mælk og brød. Det sværeste har været at undvære brødet, og der er jeg gået lidt på kompromis: jeg har spist rugbrød og knækbrød, men i meget mindre mængder end jeg plejer. Ris og pasta har jeg ikke spist i 6 uger og kartofler kun et par gange, hvor vi har været inviteret i byen og spise. – Og jeg har ikke sultet!!!! |
![]() |
|
---------- Der er nu gået ca. 3 måneder, og det går stadig nedad både med vægten og målene. ---------- |
![]() |
|
Hurra! Jeg har været inde og købe et par nye cowboybukser – 2 numre mindre!! Og i går var der endelig én, der lagde mærke til, at jeg har tabt mig, så fik jeg jo lejlighed til at rose bailine, men hun har vist ikke behov for en tilsvarende behandling. ---------- |
|
|
28/5-2010: Yes!! Så nåede jeg under den ”magiske grænse” – 75 kg - vægten i dag, efter 3½ måned, er nu reduceret med næsten 11 kg selvom der har været 3 konfirmationer her i foråret. Vægten går stadig nedad, måske lidt langsommere nu, men jeg holder ud og håber, at det lykkes at komme af med yderligere 5 kg. Det eneste problem lige nu er, at garderoben skal fornyes – de lange bukser hænger efterhånden på mig og selv nogle af mine t-shirts er blevet lige store nok, men det er bare rigtig dejligt med det nye spejlbillede!! ---------- |
![]() |
|
21/11-10: På grund af ferie og kurser har der henover sommeren været nogle pauser, hvor jeg ikke har fået behandlinger, men jeg har hele tiden holdt fast i min kostplan. Jeg har ikke helt undgået kulhydrater, men har efterhånden lært ikke at spise så mange og – hvis der har været dage, hvor vi har været i byen og spise, eller der har været gæster, har jeg koncentreret mig om grøntsagerne eller salaten og taget et minimum af kartofler/ris og brød. Jeg har nu fået den sidste behandling – målet er nået, og vægten siger nu 68,5 kg. Et vægttab på 17 kg og – ikke mindst – minus 162 cm, hvilket svarer til min højde!!!! Det er helt fantastisk, jeg føler mig som et helt ny menneske: nakken og ryggen har det meget bedre, det er meget lettere at gøre gymnastik, og på gåturene går det bare derudad i et betydeligt højere tempo. Det eneste minus jeg kan få øje på er min mands skeptiske ansigt, når jeg omtaler min stærkt reducerede garderobe – jeg har kasseret næsten alt mit tøj og går nu ”på jagt” efter smart tøj, hver gang jeg er inde og handle. Bente Hansen |
![]() |







